lørdag den 8. juni 2013

Mødet den 4. juni



Skrevet af Carsten Klitgaard
 
En ensidig følelsesladet  fremstilling af konsekvenserne af en opstilling af Vindmøller i Knaplund-Påbøl-Heimdal var det indtryk jeg gik hjem med fra aftenens møde. Indledningen af Knaplund beboere , der på bedste vis  fremførte deres bekymring illustrerede meget præcist hvad det er der naturligt rører sig i en når man føler at  enemærkerne bliver trådt for nær. Skræmmebilledet der blev forsøgt malet formåede dog ikke at overbevise mig om at vi står over for en katastrofe.

 Aftenens hovedtaler, hvis navn jeg har glemt, ( sådan går ofte med folk der igen og igen råber ulven kommer) var en professionel debattør der var hentet ind til lejligheden. Præsentationen var  så ensidig og  unuanceret at jeg følte mig forsøgt groft manipuleret og dermed provokeret. Et forsøg på at latterliggøre de midler der bliver afsat som kompensation tager jeg afstand fra. Midlerne er ikke bare  tænkt at fungere som smørelse for at få en kamel til at glide ned , som det malende lød fra profeten,  der er heller ikke tale op glasperler ! Vi taler om mange penge der kan bruges til at  gøre det lidt lettere at bo i Hoven !!.
Lovgivningen omkring Vindmøller er  klar og den sundhedsmæssige garant for at der tages det hensyn der der  skal tages , er sundhedsstyrelsen. Man kan have synspunkter på indholdet af en lovgivning men det forbliver synspunkter indtil  de måske bliver en del af lovgivningen. Hele dette område blev såvel i indledningen som af hovedtaleren forsøgt bortforklaret med henvisning til undersøgelser fra her og der , ja sågar USA kom på tapetet i Hoven hallen.
 Som nævnt ved mødet er Hoven en by under afvikling. Kommunal politikkerne har opgivet Hoven og selv om en ny ildsjæl  fra venstre meddelte  at hun ville kæmpe for os , og oprigtigt tak for det så mener jeg som sagt ved mødet at vi nu har chancen til at tage sagen i egen hånd og med rigtige menneskepenge fra Vindmøllerne kan gøre et seriøst forsøg på at komme på landkortet og vise at vi er tilstede også mentalt.
Mødets form, hvor alle spørgsmål skulle samles under et  , er et kendt kneb der anvendes når man ønsker at tromle et budskab igennem . Anstændigheds vis må det være sådan at der kan stilles spørgsmål til hver enkelt taler når dennes tid er udløbet.  Al god information er tosidig og med til god demokratisk forståelse hører at man i forbindelse med møder af denne karakter belyser en sag fra begge sider.
Sluttelig  synes jeg at det  var ejendommeligt at der var så talstærk og taleivrig en skare fra andre egne af Ringkøbing –Skjern  kommune: Pudsigt i øvrigt at de alle var imod Vindmøller. Jeg vil se frem til at modtage underskriftindsamleren mod projekterne  og vil i øvrigt opfordre til at  indsamlingen  forbeholdes nærområdet, hvad man mener i Ontario eller Hemmet er ikke relevant . Er jeg den eneste der  føler mig forsøgt manipuleret ?.



1 kommentar:

  1. Kære Hovenbo,
    Her et forslag før du tager stilling:
    Tag til testcentret for vindmøller i Østerild.
    Thy er en tur værd, og man får syn for sagen.
    Støj. Lysglimt. Også på lang afstand.
    Ønsk det ikke for din nabo eller en eneste i Hoven sogn.
    Mvh,
    Frédérique

    SvarSlet