torsdag den 23. maj 2013

Fiskeundersøgelse ved Hoven 2010



Simmelbæk – Hoven å

Den 14.12.2010 blev fiskebestanden i Simmelbæk og Hoven Å, på de 11 km fra Juellingsholmvej til Omme Å, under-søgt ved elfiskeri under nedstrøms sejlads. I båden var Per Søby, Ringkøbing-Skjern Kommune, Marc Skovby og Søren Larsen, DCV. ( Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning)



Generelt

Simmelbæk har sit udspring nord for Billund. Den øverste del af vandløbet er kraftigt okkerpåvirket, men jo længere nedstrøms man bevæger sig, jo mindre er påvirkningen. Simmelbæk er reguleret fra udspring og ned til Kohave. Om-kring Kærhus er der ligeledes en reguleret strækning. På disse strækninger er der en udtalt sandvandring, som for-stærkes af at vandløbet i Billund Kommune af og til maskinoprenses på nogle strækninger. Der har tidligere ligget syv dambrug langs Simmelbæk, i dag er der kun ét enkelt tilbage. Sammen med den nyetablerede faunapassage ved Ho-ven Mølle, har dette forbedret vildfiskenes vandringsmuligheder i vandløbet. Strækningen fra Kohave til Kærhus byder på noget af det bedste vandløb i Skjern Å-systemet. Her er der meget fine gydeområder for bl.a. laksefisk, og dette udnyttes nu af både laks og havørreder, og der er en fin ørredbestand. Såfremt gyde og opvækstmulighederne forbed-res på de øvrige strækninger, har Simmelbæk potentialet til at blive et at af de mest betydende gyde- og opvækstom-råder for ørred i Skjern Å systemet. Simmelbæk er B2-målsat på den undersøgte strækning, og der udsættes årligt 1.150 1-års ørreder ved Kærhus og Juellingsholmvej.
Hoven Å, som vandløbet hedder nedstrøms tilløbet fra Påbøl Bæk ved Hoven, er ligeledes B2-målsat. Åen blev i 2008 oprenset på en lang strækning forud for etableringen af en række gydebanker for laks og havørreder. Forholdene på
de oprensede strækninger blev væsentlig forringede som opvækstområder for laksefisk, men gydebankerne er blevet flittigt brugt af især laksene, som for alvor er kommet tilbage i Hoven Å.

Fiskeundersøgelsen

Juellingsholmvej til Baggesgårde 1,8 km.

Fra Juellingsholmvej til Baggesgårde er Simmelbæk 2 – 2,5 m. bred. Dybden 50 – 70 cm og bunden sandet. Kun enkelte steder var der en smule grus i bunden. Vegetationen bestod af en smule pindsvineknop og vandranunkel. Hele stræk-ningen var for nyligt maskinoprenset, hvilket havde skabt en meget ensformig biotop. Evt. gydeområderne på stræk-ningen var blevet fjernet ved oprensningen og bunden var blød og sandet.

Fiskebestanden bestod af nogle få 1+bækørreder, ca. 0,5 pr. 100 m2. Ned mod Baggesgårde blev tætheden gradvist større. Enkelte stykker ørredyngel var stadig tilbage, hvor der før oprensningen var gydeområder.

Baggesgårde til nedlagt dambrug (tidligere Kohave Dambrug) 1,2 km.

Efter broen ved Baggesgårde var vandløbet knap så præget af vedligeholdelse og bredere, 3 -3,5 m. Vandløbet var svagt mæandrerende i det regulerede forløb, og dybden var meget varierende, 15 - 100 cm. Vegetationen var domine-ret af vandranunkel og pindsvineknop. Der var forsat meget sand i vandløbet opstrøms fra, men der var partier med grus.

Tilstedeværelsen af ørredyngel viste at ørrederne havde gydt med succes. Der var også 1+ ørreder i fornuftige antal, og enkelte større bækørreder. Desuden blev der fanget fire havørreder på strækningen i størrelsen 50 - 62 cm.


Fra nedlagt dambrug til Kærhus 2 km.

Nedstrøms det tidligere Kohave Dambrug har åen et flot, ure-guleret forløb gennem skov og hede. Strømmen er jævn til frisk, der er forskellige vandplantearter og dybden varierer mellem 15 og 100 cm. Bundsedimentet bestod af sand med en del grus og sten. Ned mod det nedlagte dambrug Kærhus Fiskeri er åen igen reguleret, og vandhastigheden mindre. Bygværket ved den gamle opstemning stemmer stadig vandet en smule. Dette burde fjernes så man i stedet kunne etablere gode gydearealer på strækningen.

Der var mange ørreder i forskellige størrelser på strækningen, heriblandt tolv havørreder, den største var en hun på 70 cm. Der foretages ikke udsætninger på denne del af Simmelbæk. Overraskende nok var der også var to årgange af lakseyngel, om end i mindre antal. Antallet af lakseyngel må forventes at øges kraftigt fremover, da der blev fanget seks gydemodne laks på strækningen i str. 60 - 90 cm. Dette er en klar forbedring i for-hold til undersøgelsen i 2008, hvor der ikke blev fanget laks.


Fra Kærhus til Hoven 3 km.

Nedstrøms Kærhus løber Simmelbæk sammen med Hårkær Bæk og opnår en bredde på 4-5 meter. Åen er ureguleret og mæandrerer smukt ned mod Hoven. Bunden var dog meget sandet, og kun enkelte steder var der en smule grus. Der kunne lægge gydegrus ud på strygene med et godt resultat. Strømmen er varierende fra jævn til god. Vegetationen be-stod af pindsvineknop, vandranunkel og lidt vandstjerne. Ved Hoven By var åen langsomtflydende og overbred som følge af stuvningseffekten fra stemmeværket ved Hoven Mølle. Umiddelbart opstrøms stemmeværket løber Påbøl Bæk til Simmelbæk og danner Hoven Å.

Der blev fanget ni havørreder og én laks på denne strækning. En del af havørrederne var ikke kønsmodne ”grønlændere” som trækker op i åen og overvintrer. Resten var gydefisk mellem 45 og 70 cm. Derudover er fiskebestanden sparsom, med enkelte ørreder, primært 1-års, og nogle få ørredyn-gel. Der blev set 4 – 5 små skaller og en del regnbueørreder ovenfor dambruget ved Hoven.


Opstemningen ved Hoven Mølle

Der blev i sommeren 2010 etableret et stort omløbsstryg til faunapassage rundt om stemmeværket ved Hoven Mølle. Stryget må forventes at løse passageproblemet for vandrefisk, hvilket også blev understøttet ved tilstedeværelsen af både store laks og havørreder i Simmelbæk ovenfor. Der kan dog stadig være øget dødelighed for nedtrækkende smolt, som kan blive forsinket eller ædt på den stuvnings-prægede strækning opstrøms stemmeværket. Denne pro-blematik vil kunne mindskes såfremt modstemmet i indlø-bet til stryget fjernes.

Der blev ikke elfisket i selve omløbet, men der blev observe-ret en laks ved den øverste overfaldskant. På gydebanken nedstrøms stryget, blev der set adskillige store laks som var klar til at gyde på de nyudlagte grusbunker, eller som har været på vej videre opstrøms i Simmelbæk.


Hoven Mølle til udløbet i Omme Å, 3 km

Nedstrøms Hoven Mølle hedder vandløbet Hoven Å. Langs Hoven Mølle dambrug løber Hoven Å med reduceret vand-føring som følge af vandindtaget til dambruget. Afgitringen ved udløbet fra Hoven Mølle Dambrug var desværre ikke i orden på dagen. Åen er 6-7 meter bred, strømmen svag til jævn og bunden sandet og blød, undtaget de steder hvor der i 2008 blev udlagt grus. Vegetationen består primært af pindsvineknop og flydende vandaks. Vandløbet virker forarmet, hvilket til dels skyldes den oprensning af vandløbet som blev foretaget i forbindelse med etableringen af en række gydebanker i Hoven Å. Det skal dog bemærkes, at der på dagen var ganske høj vandstand, som kan forringe billedet gennem nedsat effektivitet i elfiskeriet.

Der blev på strækningen registreret to havørreder og 22 laks, som alle var koncentreret om de etablerede gydebanker. Flere af laksene var storlaks på over meteren. Derudover blev der set enkelte regnbueørreder ved dambruget.


Fiskebestanden i Simmelbæk/Hoven Å

Fiskebestanden i Simmelbæk levede op til B2-målsætningen på strækningen fra Kohave til Kærhus. I Billund Kommune opstrøms var de fysiske forhold for ringe til at huse en god bestand af ørreder. På nedre Simmelbæk og i Hoven Å var der kun få fisk på de dybere, stille strækninger, hvorimod der på stryg og gydebanker var en god fiskebestand domine-ret af ørreder og laks.

DCV og Ringkøbing-Skjern Kommune gennemførte i 2007 og 2008 fiskeundersøgelser i hhv. Hoven Å og Simmelbæk efter samme metode som i 2010. I Simmelbæk var der i 2010 sket en fremgang på den nederste del af bækken i for-hold til 2008, idet der var flere havørreder og ørreder, og tilmed, som noget nyt, laks. I Billund Kommune var ørredbe-standen gået tilbage på den oprensede strækning. I 2007 elfiskede DTU ved vadning på seks stationer i Simmelbæk i forbindelse med revision af udsætningsplanen for ørred. Her blev der kun fanget i alt ét stk. ørredyngel og konstateret en mindre bestand af større ørreder. Bedømt ud fra fiskeundersøgelser fra de sidste fire år, virker det som om at ør-red- og laksebestandene i Simmelbæk er på vej frem.

I Hoven Å var der stor fremgang for laksen, men færre havørreder og fisk generelt. Det mest bemærkelsesværdige var, at der slet ikke blev fanget strømskaller, som ellers plejer at være almindelig i nedre Simmelbæk og især Hoven Å. Også stallingen var forsvundet fra nedre Hoven Å, hvor der ellers blev fundet en bestand af stalling i ved undersøgel-sen i 2007. Fraværet af stallinger og strømskaller skal formentlig tilskrives den kolde vinter i 2009/10 hvor skarv og andre fiskespisende dyr, alle var tvunget til at finde deres føde i åerne.

Anbefalinger

Simmelbæk er oplagt at udpege til et genslyngningsprojekt på strækningen i Billund Kommune. Vandløbet ligget i en ret bred ådal, med ekstensivt jordbrug, og selve entreprenørarbejdet i forbindelse med et projekt vil være lettilgænge-ligt. En genslyngning vil kunne give vandløbet en naturlig dynamik, hvilket i høj grad vil kunne nedsætte behovet for oprensninger og grødeskæring. Grødeskæringen synes i Billund Kommune at være foretaget unødigt hårdt, og på en måde som tilgodeser hurtigt-voksende arter som pindsvineknop.

Udlægning af sten og grus samt genskabelse af brede lavvandede gyde- og opvækstområder på strækningen ned-strøms Kærhus mod Hoven By vil kunne forbedre rekruttering af ørred og laks i Simmelbæk yderlige. Det bør umiddel-bart være ret uproblematisk at etablere gydepladser nedstrøms Kærhus, idet der flere steder er god adgang fra både syd og nord, og flere velvillige lodsejere på strækningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar