Skrevet af Per Hoffmann Christensen
Så er der
fup og fakta møde om vindmøller i Hoven hallen. Go idé, det er altid
godt at se på en sag fra alle sider!
NEJ -sigerne
gør et stort stykke arbejde og er dermed meget synlige, men er der slet
ikke nogen JA-sigere? Eller bare NÅ-sigere? Der er så stille.
Er der
ingen der kan se nogle fordele for Hoven by ved at vi får vindmøller? Er
der ikke nogen der kan se hvad VE-midler, fondsmidler og afkast fra de anparter
vi alle kan købe, kan give af muligheder for at vende afvikling til udvikling?
Vi kan alle
se hvad vej det går og er vi derfor ikke nødt til at gribe de chancer der er?
Hvad er der
i Hoven om ti år hvis vi siger nej til enhver form for forandring?
Vi nyder
vel alle godt af, at motorvejen mod Århus snart er færdig – en go
time så er vi i den jyske hovedstad. Motorvej er en del af infrastrukturen, den
betragter vi nærmest som en selvfølge. Det vi glemmer er, at nogen har betalt
prisen for, at vi kan komme lidt hurtigere frem, nemlig de mennesker der
pludselig får en motorvej mast lige gennem baghaven.
Men det
mener vi, at de jo nok må kunne forstå, da det er et nødvendigt
offer i fællesskabets interesse.
Man kunne
næsten få det indtryk at vindmøller kun rejses for, at nogle få kan berige sig
selv. Men der er jo rent faktisk taget en politisk beslutning om, at det
fossile brændstof skal udfases, en beslutning taget i meget stor enighed.
Halvdelen af elforbruget skal dækkes af vindkraft i 2020.
Enhver
ved jo, at olien ikke varer evigt, så det er vel en beslutning ingen kan være
uenig i, heller ikke os her i Hoven.
Burde vi så
ikke tage vores del af ansvaret? Og kan det så samtidig bidrage til vores
fælles husholdningskasse.
Og kunne
det så finansier f.eks. En teatersal på skolen, starthjælp til en kiosk, hjælp
til et fitnesscenter eller hvad vi nu kan finde på der kunne gøre
det endnu mere
attraktivt at bo i Hoven, er det vel ikke så dårligt?
Ja jeg ved
godt de møller fylder meget, men hvad er alternativet?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar