torsdag den 15. august 2013

Mulighed for at få ryddet ud i skuret, garagen og loftet

 
Som tidligere omtalt her på bloggen, vil kunstnerduoen Bank & Rau i samarbejde med byens beboere lave et udendørs "vitrineskab", når de gæster Hoven i dagene 12.-17. september.

"Vitrineskabet" bygges under ledelse og efter skitse af Bank & Rau af fortrinsvis indsamlede materialer fra byens beboere. Gerne "rester" fra det gamle køkken, den gamle børneseng, rester af træ og plader, gamle vinduer, spejle, fliser, maling, gamle hængsler, - kort sagt alt det der står i skuret, garagen eller på loftet kan bruges. De brugte materialer samles i en slags mosaikplader hvoraf skabet bygges.

Så hvis du ligger inde med noget, som du mener der kan bruges og du kan undvære, så kontakt en fra arbejdsgruppen og vi finder ud af hvor og hvornår det kan afleveres / afhentes.

eksempel på et vitrineskab
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar